Tilbage i maj kvalificerede trippel-H holdet sig til finalen, og
denne blev afholdet på Skovdalen stadion i Aalborg lørdag den 14.
september.
Fra Hillerød deltog Magnus Thorup Stagsted, Markus Nederschier og Axel Vang Christensen.
Axel var først i aktion på 3000 m, som han vandt i tiden 8.36.08 min. Karrierens næst-hurtigste tid.
Dernæst skulle Magnus springe højdespring. Magnus har tidligere i år
ved Nordsjællandsmesterskaberne sprunget 1.50 m, men med et par
nyindkøbte pigsko specielt til højdespring fik han med 1.54 m lagt 4 cm
oven i sin personlige rekord. Det blev også til gode forsøg på højden
1.57 m.
Markus opnåede en 3. plads i diskoskast med 26.36 m. Lidt
under PR, men Markus havde et fint forsøg ude omkring 30 m, der
desværre blev overtrådt. En 3. plads blev det ligetil for Markus på 800
m, hvor han med en god sidste omgang kom i mål i tiden 2.16.25.
Slutteligt løb Markus 4 x 100 m sammen med 3 drenge fra Holte.
Kvartetten klarede det rigtig fint, og Markus kunne løbe depechen i mål
på 2. pladsen i tiden 47.75 sek.
Et stort tillykke med sølvmedaljerne til alle drengene fra de tre klubber.