Fredag den 30. august tog Axel Vang Christensen til sæsonens næstsidste Tracks stævne i Odense.
Målet var at løbe en god tid på 5000 m, og målet blev opnået til fulde.
En række af seniorløberne fra AGF gik efter en tid under 14 min., så Axel skulle bare prøve at hænge på så længe som muligt.
De første 3000 m blev rundet i 8.32 min. med seks løbere løbere i
front. Axel lå på 4. pladsen. Herefter skruede tre AGF løbere op for
farten og trak fra. Efter et par omgange yderlige fik Axel hjælp fra
Herningløberen Magnus Dewett, der gik frem og trak.
Efter et
rigtig flot løb af Axel passerede han målstregen som nummer 5 i tiden
14.23.05 min. En ret opsigtvækkende tid, når man kun lige er fyldt 15
år.
Tiden er faktisk så god, at den er blevet registreret som dansk U18 rekord.
Løbet blev vundet af Jens Søndergaard Jensen i den meget flotte tid
13.57.90 min. Det skulle efter sigende være 16 år siden, at en dansker
løb under 14 min. på dansk jord.