Ved Danish Open Masters, der for nyligt blev afholdt
i Hvidovre, var der masser af medaljer til mastersatleterne fra FIF Hillerød atletik. Udover de danske atleter var der deltagere fra
Norge, Tyskland, Italien, Luxemburg, Frankrig og Belgien.
Flemming Aanaes M70-74 vandt guld i 100m, længde, diskos,
højdespring, 3-spring og fik en 4. plads i hammerkast.
Hans Olsen M75-79 vandt sølv i 100m.
Calle Jacobsen M55-59 vandt guld i 100m og længdespring,
mens det blev til en bronze i spydkast. Calles vinderspring i længde på 5,42m
var desuden ny dansk masters rekord med 12 cm.
Dorte Maria Ramlov K55-59 vandt guld i hammerkast og i
spydkast. Jette Svendsen ligeledes K55-59 vandt sølv i 200m og bronze i 100m.
Smadar Markussen K40-44 vandt sølv i 100m og 5000m, mens
det blev en bronzemedalje i 1500m.
Rasmus Foldager M45-49 vandt guld i 400m hæk og bronze i
400 m.
Knud Erik Pedersen M55-59 rundede weekenden af med en
guldmedalje i højdespring.
|