Onsdag den 19. og torsdag den 20. juli arrangerede klubben et lille sommerferiestævne på Hillerød Stadion.
Der var flere fine resultater, men i særklasse var Emma Flor. Specielt i kuglestød, hvor Emma stødte den 2 kg tunge kugle ud på 10,17 m. Dette resulterede i en flot forbedring af klubrekorden for 12-13 års pigerne, hvor Dagmar Madsen tidligere havde rekorden med et stød på 9,85 m opnået tilbage i 2014.
Se den opdaterede rekordliste HER.
Stort tillykke til Emma med rekorden.
I længdespring viste Emma ligeledes gode takter. Her blev det længste spring målt til 5,10 m. Dette kunne have været PR med 20 cm, men desværre var der en lidt for kraftig medvind på 2,5 m/s, hvilket gør springet ugyldigt i statistisk sammenhæng.
Resultatlisten kan ses HER, og resultaterne for den ekstra længdespringskonkurrence kan ses HER.
|