Østdanske mesterskaber for ungdom
4 guldmedaljer til FIF Hillerøds atleter

Ved de østdanske mesterskaber i atletik for ungdom, som blev afviklet i Ballerup i den forgangne weekend, blev det til 4 guldmedaljer til FIF Hillerød atletik.

I drenge 10 år vandt Axel Vang Christensen guld i 1000 m med tiden 3.24.91.

I pige 12 år vandt Victoria Lee Lendal 3 guldmedaljer. I 80 m vandt hun med tiden 11.25 sek, i længdespring var Victorias vinderspring 4.72 m og i spydkast vandt hun med et kast på 22.22m. Desuden blev hun nr. 4 i 60m hæk finale og nr. 5 i 200 m.

Desuden blev det til flotte placeringer til andre atleter. Maja M. Ottergren i pige 10 år, blev nr. 5 i kuglestød med 5.71 m, Marco C. Poulsen i drenge 13 år blev nr. 5 i kuglestød med 8.07m og Maria Skov Kragh i pige 13 nr 6 i 200 m i tiden 30.05sek.