Nordisk veteran-mestre
Nordiske veteranmesterskaber afholdt i Sverige

Ved de nordiske veteranmesterskaber i atletik som blev afviklet i den forgangne weekend I Huddinge ved Stockholm blev det igen til mange medaljer til atleterne fra FIF-Hillerød atletik.
Flemming Orneborg i M 65 blev nordisk mester og vandt guldmedalje i 100 og 200 m samt længdespring, mens det blev broncemedalje i spydkast.  Flemming løb sidste tur på 1000 m stafetlandsholdet i M 60-69 ( 4 deltagere som løber hhv. 100,200,300 og 400 m) som vandt en broncemedalje.
Ole Stilling i M 45 blev nordisk mester i 800 m og 1500 m og Knud Pedersen M 45 vandt bronce i 400 m. Ole og Knud udgjorde halvdelen af 1000 m stafetlandsholdet i M 40-49 som blev nr. 2 og vandt sølvmedalje efter et meget tæt opløb med Sverige. Tiden 2.12.89 er ny dansk rekord i M 40 - 49.