01.03. To sølvmedaljer til atletikdrenge
To sølvmedaljer og to fjerdepladser i Skive...

FIF Hillerøds talentfulde atleter kom hjem fra de danske mesterskaber i Skive med to sølvmedaljer og to fjerdepladser. Bedst gik det 16-årige Oscar Roth-Andersen, der i trespring forbedrede sin personlige rekord med 78 cm og med 12,49 meter således endte på sølvpladsen. Samme placering opnåede 16-årige Thor Nielsen i 60 meter løb med tiden 7,33 sek. Derudover blev Thor nr. fire i 200 meter løb i tiden 23,83 sek. Endelig blev det til en ærgerlig fjerdeplads for 4 x 200 meter stafetholdet med Thor Nielsen, Christian Ian Murphy, Jakob Wredstrøm og Simon Hoffmann, der løb på 1.38,81 min., og dermed sluttede bare 0,6 sek. fra bronzepladsen og mindre end 1½ sek. fra guldmedaljen. Indendørssæsonen er nu forbi og træningen lægges an på udendørssæsonen, der begynder i maj måned.
 
Esben Kryger,
FIF Atletik.