Vinterturneringen
Flot punktum for Vinterturneringssæsonen

FIF Hillerød Atletik arrangerede sammen med Den Internationale Skole 4. runde af Vinterturneringen, og i dejligt solskinsvejr blev der sat et flot punktum for crosssæsonen. Tidligere har vi lavet løbet på crossruten i Selskov, men i år var løbet henlagt til området omkring Firmaidrættens hus og Adventure Parken, hvor en kuperet og udfordrende rute var blevet planlagt.

Axel Vang Christensen havde blot været med til to af de første tre runder, som han dog begge vandt, men da turneringen afgøres på baggrund af tre resultater, så var der lidt pres på Axel, der skulle have et godt resultat i denne sidste runde. Axel havde imidlertid ingen problemer med at leve op til favoritværdigheden, og krydsede målstregen som den første løber. Efter løbet blev han således kåret som vinder af turneringen for gruppen D15. Det var femte år i træk, at Axel vinder den samlede sejr i Vinterturneringen. 

Der var flere fine resultater af FIF Hillerød Atletiks løbere. I D13 tog Niels Elton Jokumsen 7. pladsen i runden og en 6. plads i den samlede turnering. Det bliver spændende at følge Niels i næste sæson, hvor han vil være blandt de ældste i aldersgruppen. Ida Palbo der er blandt de yngste i gruppen P19, der inkludere piger i 16-19 års gruppen, løb en fin 10. plads hjem i både runden og i den samlede turnering. I den yngste gruppe for de 8-9 årige piger deltog Victoria Jessen, og hun fik i den samlede turnering en fin 11. plads. 

I den samlede klubstilling for turneringen på tværs af aldersgrupper blev FIF Hillerød Atletik placeret på en fin 10. pladsen ud af 20 deltagende klubber.