Kronborg Games 1. afdeling
Flotte resultater af FIF'erene

Lørdag den 12. januar blev årets første afdeling af Kronborg Games afholdt i Snekkersten Hallen. FIF Hillerød Atletik stillede til start med 9 deltagere, der alle præsterede flot og kom hjem med mange nye personlige rekorder.

Rosa Poulsen (P13) klarede flotte 1,25 m i højdespring. Smilla Slatanach (P11) krydsede målstregen på 60 m i 10,10 sek. Ligeledes på 60 m kom Gustav Seeberg (D11) i mål på 10,73 sek., mens Hannah Ejby Hansen (P13) gjorde det i tiden 10,48 sek.

Hos de 16-17 årige piger satte alle pigerne: Caroline Bischoff, Emilie Seeberg, Eline Laanstra, Ida Palbo og Anna Katrine Larsen indendørs PR i længdespring.Ida Palbo, der ofte gør sig på 800 m distancen, viste sprinterform, og kom for første gang under 9 sek. på 60 m, da hun klarede det indledende heat i 8,96 sek. og vandt finalen i 8,93 sek. Anna Katrine Larsen skar med 10,37 sek. 38 hundrededele sek. af sin PR på 60 m hæk, og i kuglestød var hun blot 3 cm fra at bryde 10 m grænsen.